Refugium Smidstrup Strand

At mødes med andre med mulighed for at kunne udvikle i fællesskab.
At trække sig tilbage for at kunne fordybe sig i tanker eller tekster for en stund.
Begge ønsker kan opfyldes på Sankt Lukas Stiftelsens Refugium Smidstrup Strand.

Refugiet er et intimt konference- og retrætecenter med plads til både nærvær, ophold med indhold, fordybelse og stilhed. Den unikke beliggenhed med direkte adgang til strand og hav i Smidstrup på Sjællands Nordkyst og den grønne natur som nærmeste nabo giver en enestående mulighed for at inddrage omgivelserne i arrangementet.

Her mødes kursusgæster, der midt i naturen og med udsigt til havet bliver inspireret, engageret, undervist og underholdt. I den selvstændige bygning Udsigten, som er indrettet med både undervisningslokale og plads til hyggeligt samvær, er der panoramaudsigt over hav og strand.

Retrætegæsterne har mulighed for både at være sig selv og trække sig tilbage, slappe af og få ro til at vende tankerne indad eller for at dele livs- og troshistorier med hinanden.

Alle vores gæster fremhæver refugiets unikke lys, natur, beliggenhed ned til stranden og muligheden for gåture på den store naturgrund eller langs havet.

Det er muligt at leje hele Refugiet til kurser, konferencer og retræter, ligesom kirken kan benyttes til andagt, meditationer, stille-arrangementer, musik etc.

 

Refugium Smidstrup Strand facts

Text will follow